|
Alkalisk:
Se under pH-værdi.
Alkohol:
Anvendes til at fjerne fedt. Desuden kan alkohol have en konserverende virkning.
Amfotere tensider:
Anvendes for deres vaskeaktive egenskab og for at justere pH-værdien. Bruges mest for at hindre statisk elektricitet i tøjet.
Amylase:
Se enzymer.
Anioniske tensider:
Anvendes bl.a. for dens vaskeaktive egenskaber. Anioniske tensider løsner snavs, fedt og olie fra tøjet. Sæbe er en anionisk tensid.
Anvendelsesområde
Beskriver hvilke materialer, der kan tåle at blive rengjort af midlet.
Blegemiddel:
Anvendes til at blege hvidt eller lyst tøj, som ikke syner hvidt eller lyst længere. Må ikke anvendes på kulørt tøj da det blege tøjets egne farver.
Blegemidlet bleger enten med klor eller med ilt.
Tøj med  i vaskeanvisningen tåler ikke blegemiddel
Brugsopløsning:
Anvendes ved angivelse af pH-værdi, når vand og rengøringsmidler er blandet efter doseringsvejledningen. Se pH-værdi.
Cellulase:
Se enzymer.
Citrater:
Anvendes som kalkbinder og kan desuden justere pH-værdien. Se også kalkbindere.
Citronsyre:
Anvendes for at gøre midlet surt. Se også kalkbindere.
Color vaskemidler:
Anvendes til at vaske farvede tekstiler. Vaskemidlerne er uden blegemiddel og optisk hvidt.
CMC, carboxymetylcellulose:
Modvirker at snavs igen sætter sig på tøjet under vasken.
Dosering:
Vaskemidler:
I deklarationen står der, hvor meget vaskemiddel der skal bruges. Doseringen afhænger af hårdhedsgraden af vandet. (Se også hårdhedsgrad af vand). Det er vigtigt at overholde doseringsvejledningen for at opnå det bedste vaskeresultat.
Underdosering: Med for lidt vaskemiddel bliver tøjet ikke rent, og der sætter sig kalk i både tøj og vaskemaskine.
Overdosering: Risiko for overskumning i maskinen, som forringer både vaske- og skylleevne. Overskumning kan i værste fald ødelægge vaskemaskinen.
Rengøringsmidler:
I deklarationen står der hvor meget rengøringsmiddel, der skal bruges. Det er vigtigt at overholde doseringsvejledningen, for at opnå det bedste resultat.
Overdosering: Kan give for meget skum og dermed dårlige rengøringsresultater. Overfladen kan også blive beskadiget.
Underdosering: Er også uheldigt, det giver en dårligere rengøringsvirkning.
Skumningen nedsættes, hvis rengøringsmidlet tilsættes efter vandet.
Enzymer:
Grupper af organiske stoffer som nedbryder forskellige slags pletter. Lipase fjerner fedtholdige pletter, proteaser fjerner proteinholdige pletter, cellulase fjerner løse fibre fra tøjet og amylase fjerner stivelsesholdige pletter fra vasketøjet.
Uld må ikke vaskes i enzymholdige vaskemidler.
Ethanol:
Se alkohol.
Faremærkning
Rengøringsmidler og vaskepulvere kan være faremærkede. Et faremærke består af en orangefarvet firkant med et sort symbol. Faremærket skal altid følges af forklarende tekst. Faremærket "lokalirriterende" ser f.eks. sådan ud:
 |
Lokalirriterende.
Irriterer øjnene.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
Ved indtagelse, kontakt læge og vis denne beholder eller etiket. |
Læs altid deklarationen og brugsanvisningen på faremærkede varer - og følg vejledningerne.
Farve:
Anvendes til at give midlet en farve. Farve har ingen indflydelse på midlets rengøringsevne. Farve kan hjælpe i forbindelse med toiletrens, hvor man nemt kan se om midlet er fordelt i kummen.
Finvaskemidler:
Anvendes til sarte tekstiler. Uld- og silkevaskemidler er finvaskemidler. Finvaskemidler indeholder ikke blegemiddel, optisk hvidt og enzymer.
Nogle finvaskemidler egner sig kun til vask i hånden, da de er højtskummende.
Fosfater:
Se kalkbindere.
Fosfonater:
Se kalkbindere.
Glycerin:
Anvendes til at opløse eller blødgøre snavs.
Hvidvaskemidler:
Anvendes til vask af hvidt og lyst tøj. Indeholder blegemiddel og evt. optisk hvidt. Hvidvaskemiddel indeholder ofte TAED, fordi TAED aktiverer blegemidlet ved ca. 40oC. Uden TAED vil blegemidler først blive effektive ved 60oC.
Højtskummende:
Midlet danner meget skum og bør derfor ikke anvendes til maskinvask.
Hårdhedsgraden af vandet:
Det er nødvendigt at dosere vaskepulveret efter vandets hårdhed, dvs. dets indhold af kalk. Et højt kalkindhold kræver en større mængede vaskemiddel end vand med lavt kalkindhold.
Det lokale vandværk eller kommunens tekniske forvaltning kan oplyse hårdhedsgraden af vandet. Det er vigtigt, da vandet ikke har samme hårdhedsgrad i hele landet.
Isopropanol:
Hjælper de andre indholdsstoffer i midlet til at opløse snavs. Kan også have en konserverende virkning.
Kalkbindere:
Anvendes til at binde kalken i vandet, så det ikke sætter sig på overflader, tøj og vaskemaskinen. Stofferne findes i vaskemidlerne, men kan også købes separat.
Kalkbindere kan f.eks. være fosfat, fosfonater, zeolit, polycarboxylater.
Vandet hårdhedsgrad har stor betydning for brugen af kalkbindere. Se hårdhedsgrad af vandet.
Kaliumhydroxid:
Anvendes til at forøge vaskeevnen.
Karbonater:
Anvendes til af justere pH-værdien og øge vaskeevne.
Kationiske tensider:
Vaskeaktive stoffer, hindrer statisk elektricitet i syntetiske tekstiler.
Konserveringsmiddel:
Anvendes til at øge holdbarheden, da bakterier og svampe forhindres i at leve i midlet.
Lavtskummende:
Vaskemidler der skummer meget lidt.
Lipase:
Se enzymer.
Myresyre:
Anvendes til at opløse kalk og justere pH-værdien.
Natriumperkarbonat:
Er et blegemiddel som bleger med ilt. Se blegemiddel.
Nettoindhold:
Mængden af midlet kan skrives som nettovægt eller nettorumfang. Nettovægt bruges, når mængden opgives i kg eller i g. Nettorumfang når mængden opgives i liter, dl, eller ml.
Neutral:
Se under pH-værdi.
Nonioniske tensider:
Vaskeaktive stoffer, der løsner snavs fra tøj og overflader.
Optisk hvidt:
Anvendes i hvidvaskemidler for at tøjet skal se mere hvidt ud. Optisk hvidt har ingen vaskeevne.
Parfume:
Anvendes for at midlet skal dufte og for at dække over evt. dårlige lugte fra andre indholdsstoffer i midlet. Har ingen indflydelse på midlets vaske- og rengøringsevne.
pH-værdi:
Et rengøringsmiddels pH-værdi fortæller noget om midlets surhedsgrad. pH-værdi opgives på en skala fra 0-14, hvor 7 er neutral.
I Varefakta opdeles pH-værdien i følgende grupper:
"Stærkt surt" (pH under 3)
"Surt" (pH mellem 3 og 6)
"Neutral" (pH mellem 6 og 8)
"Alkalisk" (pH mellem 8 og 11)
"Stærkt alkalisk" (pH over 11)
De sure midler er kalkfjernerne, og de alkaliske midler affedter og fjerner fedtbundet snavs.
Hudens pH-værdi er ca 5,5 - 6, derfor er det en god ide at bruge gummihandsker ved rengøring.
Polycarboxylater:
Se kalkbindere.
Protease:
Se enzymer.
Rengøringsmidler:
Faste eller flydende midler:
Flere typer af rengøringsmidler kan købes som enten faste eller flydende midler.
Ved nogle midler er der ikke forskel i "styrken", derfor er det en smagssag, om man bedst kan lide at bruge faste eller flydende midler.
For andre rengøringsmidler er der forskel på produkterne, selvom de hedder det samme, f.eks. brun sæbe. Forskellen på fast og flydende brun sæbe er hovedsageligt, at pH-værdien er 9-12 i fast brun sæbe, men kun 7-9 i flydende brun sæbe. Det gør at anvendelsesområdet bliver forskelligt. Flydende brun sæbe vil ofte være tilsat f.eks. kalkbindere og/eller tensider, hvor fast brun sæbe eventuelt vil være tilsat kaliumhydroxid.
Generelt kan man ikke sige, om man skal vælge faste midler frem for flydende midler eller omvendt. Se på deklarationen om midlet kan anvendes til den opgave, det skal bruge til.
Rækkeevne:
Antal rengøringer/vaske midlet rækker til. Rækkeevne vil altid være et ca. tal, idet doseringen af midlet varierer alt efter hårdhedsgraden af vandet.
Silikater:
Anvendes for at beskytte aluminium og galvanisering i vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Sulfater:
Anvendes for at hindre vaskepulveret i at klumpe.
Surt:
Se pH-værdi.
Sæbe:
Anvendes til at løsne snavs, fedt og olie fra tøjet. Sæbe er en anionisk tensid.
TAED:
Anvendes til at igangsætte blegemidler med ilt. Med TAED begynder blegemidlet at virke fra ca. 40oC, hvor virkningen uden TAED normalt først indtræder ved ca. 60oC.
Tensider:
En gruppe af organiske stoffer, der blandt andet omfatter:
Stoffer som nedsætter vandets overfladespænding. Giver bedre kontakt mellem rengøringsvand og snavs eller overflade. Disse kaldes for befugtningsmidler.
Stoffer der blander fedt eller olie med vand, som normalt vil skilles i to adskilte væskelag. Disse kaldes for emulgeringsmidler.
Opløser og fjerner fedt og snavs fra tøjet under vask, samt holder fedt og snavs opløst i vandet. Disse kaldes for vaskeaktive stoffer. Tensider opdeles i 4 grupper: Anioniske, nonioniske, kationiske og amfotere tensider.
Ultra vaskemidler:
Se Hvidvaskemidler.
Urea:
Anvendes til at dæmpe skumdannelse samt for at beskytte huden mod at udtørre.
Vaskeaktive stoffer:
Opløser og fjerner fedt og snavs fra tøjet under vask, samt holder fedt og snavs opløst i vandet.
Se tensider.
Vaskemiddel: Kompakt, "almindelig", flydende eller tabs:
Vaskeevnen er den samme for alle typer.
Forskellen er:
Kompakte pulvervaskemidler har færre fyldstoffer i forhold til almindelige og flydende vaskemidler. Kompakt pulvervaskemiddel kan have tendens til at klumpe i sæbeskuffen. Det kan afhjælpes ved at fylde en vaskebold med pulver og lægge den ind sammen med vasketøjet i maskinen.
"Almindelige" pulvervaskemidler indeholder flere tensider og fyldstoffer end de øvrige typer. En pakke med samme rækkeevne, som et kompakt vaskemiddel vejer meget mere. Almindelig vaskemiddel bliver en mere og mere sjælden vare i forretningerne.
Flydende vaskemiddel er mere kompakt end almindelig vaskemiddel, men indeholder f.eks. flere tensider end de kompakte pulvervaskemidler. Indeholder ikke fosfater.
Tabs er det samme som kompaktmidler med den forskel, at tabs indeholder f.eks. citronsyre, for at tabsen hurtigt opløses i vaskevandet.
Vaskesymboler: | 
