Hvad tilbyder Dansk Varefakta Nævn (DVN)?
Til producenter/importører
Varefakta er en frivillig mærkningsordning, der består af deklarationer på fødevarer og nonfoodvarer. Læs mere i præsentationen her. Deklarationerne udarbejdes på grundlag af producentens oplysninger om varen og dokumentation for, at varen opfylder de stillede krav. DVN foretager løbende stikprøvekontrol, der sikrer, at varen altid svarer til det, der er angivet i deklarationen. Sikkerhed for forbrugeren og for dig som producent/importør. Som kunde hos DVN betaler du et årligt abonnement, afhængig af antallet af varer du har deklareret med Varefakta. Ud over abonnementet betales for forbrugte konsulent- og assistenttimer og afprøvninger/analyser. Læs mere om abonnement og priser her.
Varefakta på fødevarer Skal du have deklareret fødevarer, kan du, ud over at få lavet deklarationer til dine varer, få en række andre ydelser
Varefakta på nonfoodvarer Skal du have deklareret nonfoodvarer, kan du, ud over at få lavet deklarationer til dine varer, få en række andre ydelser
- Rådgivning tidligt i udviklingsfasen af nye produkter.
- Sparring/rådgivning om lovgivning og standarder i Danmark.
- Gennemgang af testrapporter og teknisk dokumentation.
- Rådgivning vedr. analyser og afprøvninger.
- Råd og vejledning ved udarbejdelse af brugsanvisninger m.v.
- Formidling af kontakt til laboratorier i Danmark og udlandet.
- Laboratorieydelser til fordelagtige priser forhandlet af DVN.
- Rådgivning/sparring i forbindelse med kontakt til myndighederne.
Rekvireret arbejde – rådgivning uden Varefakta om både fødevarer og nonfood Det er muligt at købe rådgivning på en række af ovenstående områder, også selvom du ikke skal have Varefakta på din vare. Opgaven kaldes rekvireret arbejde. Du kan ikke få udarbejdet deklarationer, men vores konsulenter tilbyder rådgivning om udformning af emballager m.m. Rådgivningen forudsætter, at der underskrives en samarbejdsaftale, og der afregnes for det brugte antal konsulenttimer. Ekspeditionstiden for denne type opgaver ligger typisk på 7-10 arbejdsdage fra opgaven modtages hos DVN.
Læs mere om rekvireret arbejde og priserne her.
For yderligere information om Varefakta og muligheden for rådgivning kontakt salgskonsulent Mette Bagger Nissen, mbn@varefakta.dk eller tlf. 46 30 45 12. |